Selvom det i sig selv er helt vildt spændene, er det samtidig fyldt med en masse stress. genovervejelser og ting som man slet ikke havde taget højde for; Hvad gør man med telefon derovre? Man skal vel også have en computer som kan køre og som ikke vejer 15 tons! Derudover skal man ko liiige have lavet nye briller - Passet udløber forresten også umiddelbart efter jul - så skal der jo laves et nyt - hvordan foregår det så?
Misforstå mig ikke - Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften, men der er bare så meget som jeg slet ikke havde tænkt kunne blive besværligt - Man skal jo til at tage stilling til alle de ting man har fået samlet sig på værelset og i diverse kasser gennem årene - Hvad skal med? Hvad ville man egentlig gerne have med? Og hvad har man slet og ret ikke plads til? Når alt kommer til alt har jeg jo "kun" 6x23 kg at pakke mit liv ned i...
Derudover kommer dagene hvor jeg kan panikke over ting som - Hvordan får jeg lavet mad? Kan man købe hakket kalv og flæsk til frikadellerne derovre? Hvad er det bedste alternativ til rugbrød? osv. osv.
Og det helt store spørgsmål - Vil de i det hele taget bryde sig om mig derovre, og jeg om dem? Har jeg i det hele taget valgt den rigtige uddannelse? Kan jeg i det hele taget finde ud af at skrive opgaver som de engelske universiteter vil have dem? Er jeg virkelig klar til at vælge karriere for resten af mit liv? Og er jeg klar til at bevæge mig ud på det "voksne" arbejdsmarked om 3 år?
Men det hele skal jo nok gå i det lange løb... Tror jeg... Håber jeg... Det skal det bare!!!
Mulle over and out!
 |
| I skal da ikke snydes for et London billede - Her er der nogle læææækre kager fra Harrods. |
