Sunday, 30 November 2014

December ... You've got to be kidding me...

Det kan simpelthen ikke passe!

I dag kan ikke være første søndag i advent, og i morgen kan SLET SLET ikke være 1. December!
Det er simpelthen for tidligt... Alt, alt for tidligt..

Misforstå mig korrekt, jeg er ellevild over at december er lige i morgen, og at julen er på vej, men det er dælme gået stærkt, ret stærkt.

Som tidligere fortalt skal jeg jo tilbringe min første jul udenfor Danmark, og er derfor hoppet med på vognen med de britiske juletraditioner - Herunder at have pyntet juletræet til den 1.
Vi satte det op og pyntede det i går, og resultatet er blevet ok, til trods for at to personers julestads skal fusioneres, og passes sammen - Resultatet kan du se nedenfor.

Du kan også se det lille juletræ som står på skrivebordet - Det er blevet sødt, syntes jeg - Bogstaveligt talt... :P
























Siden sidst har jeg også haft besøg af min mor og mormor - Det var super hyggeligt at tilbringe nogle dage sammen med dem! Og få fejret min mors fødselsdag med manér!

Jeg har også fået karakter for min første opgave siden sidst - Jeg scorede 65% hvilket er, hvis jeg skal tro mine klassekammerater og min forelæser, ret godt af den første opgave at være.
Selv kender jeg ikke systemet herovre, så jeg må jo tage deres ord for det.

Ellers bringer December en masse spændene ting med sig, og den kommer helt sikkert til at flyve af sted - Jeg har første halvdel af min Marketing eksamen, jeg skal i Winter Wonderland i Hyde Park, min skønne veninde Cecilie stikker hovedet forbi mig, og vi skal sammen ud og se Hogwarts med sne på i Warner Brothers Studio Tours. Og BUM, så er jeg hjemme i Danmark - Og tilbage i England før jeg ved det!

Nyd nu December for pokker!

Og som jeg har fået lært af en skøn og sjov kvinde -
Tag julen som en hvilken som helst anden dag - Dermed ikke sagt at julen ikke er speciel, det er den - Men det er typisk forventninger til julen, der ender med at ødelægge det gode ved den!
Fordi forventningerne ikke bliver mødt!
Jeg personligt, går kun ind til julen med en forventing om at tilbringe den med en person som jeg elsker utroligt meget, og med muligheden for at fejre den på en helt ny og anderledes facon.

Og med et spinkelt håb om at snestormene vil holde sig væk, og at SAS vil flyve mig hjem til tiden!
Måske er det for meget at bede om?

Mulle over and out!

Friday, 14 November 2014

Every ones in a while...

... In the middle of an ordinary life - Love gives us a fairytale.

Og et eventyr er lige hvad jeg har fået - Der er godt nok sket meget siden sidste indlæg, som i helt vildt meget.

Der er gået en lille måneds tid, men sikke en måned. Ikke alene har den budt på en tur til Danmark, den har budt på en tur til Danmark med min dejlige kæreste!

Ja, du læste rigtig - Jeg har mødt den mest vidunderlige englænder - Han hedder Joe og er 22 år gammel - og han har fejet benene væk under mig! I morgen har vi været sammen i en måned.
Billedet nedenfor er fra vores første date - Vi sejlede ned af Themsen og så alle de flotte lys, og var med til en af "poppy" ceremonierne - en ceremoni hvor de læste navnene op på de mennesker som var faldet i krig.


Og ikke nok med at han har fejet benene væk under mig, og allerede været med hjemme i Danmark, så har han også fået mig til at gøre noget som jeg ikke lige havde regnet med at gøre foreløbigt -
Jeg skal nemlig holde jul i England, ja du læste ganske rigtig, jeg skal ikke være hjemme i lille Danmark - Jeg skal ikke have flæskesteg eller brun sovs, og jeg skal heller ikke åbne gaver juleaften - Men det skal nok blive en fantastisk jul alligevel.

Udover den fantastiske kærlighed som jeg har fundet, så er der jo også andre ting som jeg laver herovre - Nogen bilder mig i hvert fald ind at jeg studerer - Jeg har afleveret mit første essay, og det burde jeg få  "karakter" for i starten af næste uge ... Så deeeeeeet .....
jeg siger "karakter" fordi man ikke får en karakter som vi kender det derhjemmefra - altså 4,7,10 osv - Nej herovre på universitet får man procenter, og jeg skal bruge minimum 30% for at bestå opgaven, og opgaven skal bestås...



I går var jeg nede ved London Eye, hvor julemarkedet allerede er startet, meget lille, men meget hyggeligt og der var så mange af boderne som havde (så det ud til) rigtig rigtig god mad til gode penge.



Min mor og mormor kommer i næste uge, det bliver helt sikkert suuuuper hyggeligt, og jeg glæder mig rigtig meget.
Samtidig kommer min morfars svigerinde herover, så vi skal mødes med hende også!
Det er nu hyggeligt nok når nogen af jer kigger forbi - Jeg kan godt lide at få besøg!

Jeg kan også godt lide at få breve, så send gerne nogle!

Klem og kolbøtter til alle jer derude!
Mulle.

Saturday, 18 October 2014

Still going strong!

Haltehøj halløj derude!

Nu er det ved at være et stykke tid siden jeg sidst skriblede lidt på denne virtuelle side af min, så nu måtte det simpelthen være tid igen!.

Jeg har nu tilbragt 6 uger i London (hvilket er lidt lyv, egentlig kun 5½, den ½ blev tilbragt i Danmark)

Der er sket en del siden jeg sidst skrev, jeg har blandt andet været første smut hjemme i forbindelse med bestyrelsesmøde på teateret - Det var nu ret rart lige at vende Danmark igen.

I den forbindelse var jeg så heldig at komme i Det ny Teater og se deres produktion af Skønheden og udyret - En fantastisk flot forestilling som kan anbefales til alle aldre!

Ellers er det mest skolen der optager min tid - Timerne er ufatteligt spændene og meget lærerige.

I går var jeg til en "teater-messe" hvor jeg deltog i to oplæg om marketing - det var virkelig virkelig interessant og bekræftede mig i at jeg var på det rette sted.
Jeg var også i national teateret og se "James III" med danske Sofie Gråbøl på rollelisten - En flot flot forestilling!

Jeg håber det går godt hjemme i lille Danmark? Det er jo ikke så meget jeg hører!

Men kan læse at TV2 fortsætter med at kvaje sig med "Vild med Svans", og at Grand-prix fadæsen ikke er slut endnu... Og at Jyderne er så desperate for mere vej, at de får noget af den gamle til at forsvinde :P

Sunday, 28 September 2014

Just getting started.

Haltehøj derude.

Ja - Nu har jeg jo befundet mig i London i hele 3 uger :)
Det går rigtig godt, men der er godt nok stadig mange ting jeg skal vende mig til!

Jeg har i den forgange uge haft besøg "hjemmefra", min gamle klassekammerat Astrid kom et smut forbi til ren hygge med shopping i primark, sticks 'n sushi, musical tur og massere af film.

Jeg har haft 3 "forelæsninger" i den sidste uge - meget overordnet og generelt her i opstarten - men det virker super spændene alt sammen, så jeg glæder mig rigtig meget til at kunne komme dybere ind i fagene.

Især Marketing modulet som vi kører frem til jul ser jeg frem til!

Derudover har jeg haft min første opstart med "drama klubben", suuuuper hyggeligt, men hold da op hvor går de meget op i det... Her kommer lille jeg fra JAS og tænker "jeg vil bare gerne have lidt teater at hygge mig med" ... Tro om igen - det er med special indhentet koregraf som har arbejdet med de store stjerner i mange år og auditions og jeg skal komme efter dig ... På tirsdag får vi afvide hvad vi skal spille og hvornår vi skal spille det og hvornår vi kan gå til auditions på det... Så det bliver spændene... Meget spændene...

I kommende uge skal jeg hjem og vende :) Jeg flyver hjem på fredag efter min forelæsning og skal være hjemme til onsdag d 8/10 - det bliver nu lidt rart lige at komme hjem og vende i en seng hvor man ikke kan mærke fjedrene - og lige at runde min kiropraktor som sikkert kommer til at ryste på hovedet når han trykker mig på ryggen :P  Derudover byder "hjemme" også på skønheden og udyret på det ny teater sammen med min dejlige veninde Cecilie :) det glæder jeg mig UTROLIGT meget til!

ellers sker der som ikke så meget herovre - jeg fik afslag på jobbet hos build-a-bear, men er ved at starte op som receptionist hos "studenter unionen" (forhåbentligt) - for de har PT valgt at give mig fast arbejdsdag om fredagen hvor jeg har forelæsning ... Såååå Deeeeet kommer jo ikke lige til at ske...

Håber det går godt hjemme hos jer allesammen?
Klem og kolbøtter
fra Mulle - som nu vil gå ud og lave en uuuuuutrooolig nærende aftensmad) *host host*

Saturday, 20 September 2014

freshers, freebies, freshers flu and newbies...


2 uger er allered gået, og hvilke to uger ... Jeg har kæmpet med Su, med sygesikringen, med post Danmark og med en gang "freshers flu" (rundesyge som alle os "newbies" får).

ellers har den forgangne uge budt på det famøse "Freshers Faire" - En form for "messe" for alle os nye ansigter ... Man møder de forskellige klubber og andre mennesker som syntes man skal kende til dem så som politiet, den lokale læge, de lokale trossamfund og nå ja DOMINO'S :) Og så får man samtidig en masse "freebies" .... Så som... PIZZA!

Derudover var der en gratis drink og en masse kuglepenne :)

så har der også været "Food Faire", som var en introduktion af de leverandører som kantinen arbejder sammen med ... Det betød MERE gratis MAD! Og god mad endda ... Jeg var ret smadret af forkølelse den dag, men havde introduktion og var derfor alligevel ude, så fik da lige de her to dejlige stykker bagværk med hjem



Og så fandt jeg den mest fantastiske bager som også havde en bod:



Men udover alle de dejlige freebies har jeg som sagt været nede med en trist og kedelige influenza .. Men det har man heldigvis nogen fancy farvede piller for herovre... så dem spiste jeg nogen af og nu har jeg det fint igen :)

Så so far so good - 2 uger er overstået, jeg har mødt en del af mine klassekammerater og den ene er vel på alder med mine forældre, men lader til at tro at hun er teenager ... og det er ikke nødvendigvis positivt... Mine timer lyder spændene nok - og der er mange andre som også interesserer sig for teater - så jeg er fortrøstningsfuld for fremtidig projekter :)

I morgen skal der bages dansk ... Der skal bages hindbærsnitter :) Jeg føler mig inspireret efter at være startet på "British Bake off" :)

Mulle over and out!

PS: Danske universiteter kunne tage ved lære af freshers faire og food faire ... Jeg syntes det var AWESOME!

PPS: Send gerne post :)

Mulle over and out for good!
      

Sunday, 7 September 2014

So this is home?


Hej alle.

Nu er der endelig lidt tid i disse hektiske dage til at få griflet lidt ned på bloggen omkring mit ny startede britiske liv.

Jeg blev i går indkvarteret i McLaren House (det lyder fanci'ere end det egentlig er) i blok a, lejlighed 7 værelse 5.

Der er 8 værelse i lejligheden, og for at være ærlig har jeg ingen idé om hvorvidt de alle er optagede endnu... Hvad jeg dog ved er, at alle mine "flatmates" virker rigtig flinke og udadvendte ... Ved siden af mig bor en brite der hedder James, og overfor en tysk dreng hvis navn jeg ikke helt har fanget endnu, men tror han bliver kaldt Ralph. Derudover har jeg fornøjelsen af at dele lejlighed med en "navnesøster" nemlig Josephine nede af gangen. Så er der i dag flyttet en Emma ind - og ved derudover at der bor 2 piger mere, men har ikke fanget deres navne!

Nok om mates, nu til det vigtige, VÆRELSET.

Det er større end jeg havde ventet, hvilket kun er positivt - Der er også positivt at have eget bad - men hold nu op hvor er det småt! Det er bakke ind og gå ud og ryd ALT når du skal i bad :P

Men alle mine ting er efterhånden kommet på plads, jeg har fået købt mig en ny dyne og noget sengetøj - (En topmadras ville dog være kærkommen, madrassen er elendig! heldigvis kan bestille på ikeas hjemmeside). Men til dig som læser det her og som tænker på at flytte - Gør det bare, men vid dette - Der er så mange ting derhjemme som du tager for givet - at skulle købe ind til et køkken(skab) - investerer i ny printer er ikke bare en printer - Du skal jo også sørge for papir til den (Ellers er det svært at printe CV) - og det er endnu sværere når du vender blækpatronen den forkerte vej :P
derudover er der strygejern, hårtørrer osv osv.

Se nedenfor lidt før og efter billeder af min lille hybel :)


Før udpakning og Mulle-ficering

Efter udpakning og Mulle-ficering

Nedenfor følger lidt billeder af mit "badeværelse" - Som takket være min mor har fået badeands tema :P (mit bruseforhæng er også med badeænder).








Nå, derudover er der sket det AWESOME at jeg har fundet ud af at Disney Store i Covent Garden hyrer medarbejdere ... Og ja - 'nuff said - jer der læser det kender mig og ved at jeg var hyperaktiv da jeg fik mit ansøgningsskema tidligere i dag, som nu er udfyldt, med vedlagt CV og afgangsbeviser - så kryds lige fingre for mig ikke?

I morgen er sidste dag de gamle er her (og Cecilie som har hjulpet MEGA meget) - Så det bliver lidt underligt - Er dog sikker på at jeg nok skal finde på noget at lave :)

Mulle Over and out!

PS: Jeg vil gerne modtage post herovre - Hvis du syntes det kunne være hyggeligt at teste det danske og britiske postsystems leveringstid - så send mig en besked - så smider jeg en adresse - eller tjek på "fjæsbogen" :P

Thursday, 4 September 2014

I'm leaving on a jetplane...


... All my bags are packed (finally) I'm ready to go!

Så er det i morgen jeg sætter kursen mod (DET UENDELIGE UNIVERS) eller fatisk bare London, men det bliver AWESOME!

Det er dælme svært at pakke sine ting ned i kufferter - Ikke alene er det svært med pladsen, men man bliver nødt til at pakke tingene ind så de kan tåle lidt knubs fra bagagefolkenes side - ikke desto mindre er der nu pakket, og det bliver spændene at pakke det hele ud i mit nye hjem i overmorgen! (Ikke mindst fordi jeg glæder mig til at se hvor meget jeg har glemt som jeg burde have pakket :P)

Der udover har jeg fået en JOBSAMTALE - det er så vildt!
Jeg ansøgt for en lille uges tid siden om at job i studenter unionen på skolen. De søgte folk til at hjælpe til med deres events og jeg tænkte at det kunne da være sjovt at prøve, så jeg udfyldte ansøgningen (som blandt andet indeholdt et spørgsmål om hvad min superkræft ville være) og tænkte egentlig ikke mere over det, før jeg fik en mail og en tid til samtale torsdag k 14 (15 dansk) - Så hvis I læser dette så kryds lige fingre,tæer,arme,ben og alt andet den dag (også selvom det ser dumt ud på arbejdspladsen, i bussen eller hvor i måtte befinde jer).

Jeg skriver når jeg er kommet derover og har fået installeret mig, så kan det måske også være jeg viser jer billeder af mit lille bitte værelse :)

Mulle (og mike) over and out.


Sunday, 3 August 2014

It's the final countdown...

I skrivende stund er der kun 33 dage (Da jeg så det på skrift gik jeg lidt i panik - Jeg troede jeg havde længere tid) - til jeg sidder i London sammen med mine forældre og min veninde - efter en lang dag, som formentlig har involveret en hel del shopping af diverse spændene og knap så spændene ting - (af de spændene kan nævnes dyne, fine puder, et natbord mm. Af de knap så spændene kan nævnes toiletpapir og shampoo og nok også en ny tandbørste). Det betyder at der kun er 34 dage til mine ting er rykket ind på mit nye kollegieværelse og dermed kun 36 dage til de alle sammen tager hjem og jeg står helt på egen ben!

Selvom det i sig selv er helt vildt spændene, er det samtidig fyldt med en masse stress. genovervejelser og ting som man slet ikke havde taget højde for; Hvad gør man med telefon derovre? Man skal vel også have en computer som kan køre og som ikke vejer 15 tons! Derudover skal man ko liiige have lavet nye briller - Passet udløber forresten også umiddelbart efter jul - så skal der jo laves et nyt - hvordan foregår det så?

Misforstå mig ikke - Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften, men der er bare så meget som jeg slet ikke havde tænkt kunne blive besværligt - Man skal jo til at tage stilling til alle de ting man har fået samlet sig på værelset og i diverse kasser gennem årene - Hvad skal med? Hvad ville man egentlig gerne have med? Og hvad har man slet og ret ikke plads til? Når alt kommer til alt har jeg jo "kun" 6x23 kg at pakke mit liv ned i...
Derudover kommer dagene hvor jeg kan panikke over ting som - Hvordan får jeg lavet mad? Kan man købe hakket kalv og flæsk til frikadellerne derovre? Hvad er det bedste alternativ til rugbrød? osv. osv.

Og det helt store spørgsmål - Vil de i det hele taget bryde sig om mig derovre, og jeg om dem? Har jeg i det hele taget valgt den rigtige uddannelse? Kan jeg i det hele taget finde ud af at skrive opgaver som de engelske universiteter vil have dem? Er jeg virkelig klar til at vælge karriere for resten af mit liv? Og er jeg klar til at bevæge mig ud på det "voksne" arbejdsmarked om 3 år?




Men det hele skal jo nok gå i det lange løb... Tror jeg... Håber jeg... Det skal det bare!!!

Mulle over and out!


I skal da ikke snydes for et London billede - Her er der nogle læææækre kager fra Harrods.

Friday, 18 April 2014

I throw my hands up in the air sometimes...

...Saying AYO, i'm gonna leave YO!

For pokker da - der er simpelthen for sygt uvirkeligt..

Jeg er bestået min prøve med en (syntes jeg selv) ret ok fin karakter (skalaen går til 9)...





Så nu er det hele rykket et KOLOENORMT stort skridt tættere på, og selvom hele processen nu begynder med at søge bolig og så videre og tænke på hvad man skal have med ... Iiih altså - men hvor er det vildt og hvor glæder jeg mig SYGT meget ... Og jeg føler mig virkelig priviligeret at jeg har mulighed for at gøre det!

Klem og kolbøtter og positive tanker herfra!

Og selvfølgelig et LONDON billede :P


billedet er tager i stormagasinet Harrods' blomster afdeling - det er en butik man virkelig bare kan gå og nyde :)

Tuesday, 8 April 2014

And now? Well now we wait...

Så er jeg landet, vel ankommet til lille Danmark efter weekenden hvor min engelsk prøve fandt sted ... Og det var, interessant...

Skolen hvor prøven blev afholdt lå i et af de finere områder i London, og ikke lige umiddelbart et sted hvor man tænker at finde en sprogskole. De mennesker som skulle op til prøven varierede i nationalitet og alder fra Mexicanere til Kineser over Italienere og Nordmænd og alt fra 17 til 45 år var til stede.

Men ind til prøven kom vi, og lytte & læse delen var hurtigt overstået, så kom skrive delen *uuuuh* - den var godt nok lidt tricky... Jeg har jo som samfundsfaglig student altid været vant til at en delopgave med grafer tager en time at fuldføre, men her har man kun en time til en delopgave med grafer på 150 ord og et essay på 250 ord... Så en fik lidt travlt da der stadig ingenting stod på papiret efter 20 minutter ...

Sååå det bliver spændene om lærerne kan læse min kragetæer - under alle omstændigheder skal jeg vente til d 17 inden jeg tidligst kan få svar ... og selvom det ligge lige rundt om hjørnet, så virker det alligevel så forbandet langt væk...

Over and out.

Mulle.

Ps: I skal da heller ikke snydes for et billede på dette indlæg :D


Tuesday, 1 April 2014

So close, so close - but still so far...


Uha uha - så er det jo snart at det er snart - ih altså, nerverne er begyndt at melde sig og de har stillet sig i kø bag ved de tilbagevendene eksamens-mareridt som ødelægger min ellers så nødvendige skønhedssøvn...

Men ikke desto minde er der nu kun 4 dage til jer sidder og sveder og skal afgøre min fremtidige akademiske vej. Og hvor jeg dog håber (som et lille barn håber på sne juleaften) at mit held og gode engelsk er med mig og at min vej går til UK.

Ellers sker der jo ikke så meget her - jeg øver mig og øver mig på den online-platform som man kan finde prøven på - men når jeg øver mig tænker jeg samtidig også, at man kan øve sig nok så meget i de prøver som man finder på nettet, men det er jo ikke dem man ser på dagen, så måske er det slet ikke til så meget nytte?

Any how - så har jeg mange fede ting at glæde mig over ved turen til London. Deriblandt en tur til "Warner Brothers Studios tour - The Making of Harry Potter" og en tur i teateret for at se "Charlie and the Chocolate Factory" - og så bare det at være tilbage i en by som jeg ikke kan få nok af!

Klem og kolbøtter til alle derude...

... Og smid lige en hilsen af sted til de højere magter og få dem til at hjælpe mig på lørdag!


Ps: I (hvis der da er nogen derude) skal da ikke snydes for et par billeder fa mit sidste besøg til Warner Brothers!

Hogwarts slottet


Setup fra "the Yule Ball" - komplet med bal gevanter!

Saturday, 15 March 2014

As time goes by...

Haltehøj derude - hvis der da er nogen derude... ? :)
I må meget undskylde at der ikke sker så forfærdligt meget herinde pt. men det er fordi der ikke sker så meget med hele "mulle goes british" affæren pt. - Om præcist 3 uger fra i dag, skal jeg til den engelsk prøve som afgør hele fremtiden for projektet! *uuuuh*

Sååå der er ikke så meget der du!

Jeg er så edderspændt at jeg tror jeg kunne eksploderer - Men det vil jeg dog lade være med, fordi jeg ellers ikke kommer op til min engelskprøve :P


I mens kan i jo nyde to dejlige billeder som jeg har taget i den dejlige by!

- Enjoy.
Mulle.

Har altid været fascineret af parlamentet og "Big Ben"

Det var det der med ham Ben der ;) Han er nu altså flot!


Tuesday, 4 February 2014

Big things - Small beginnings

London will hopefully be calling for me soon :)
Billedet tog jeg på en af mine (utallige) ture til London!


Well here it goes - Jeg er i skrivende stund en 20-årig dansk pige med en drøm og en forhåbning - en drøm om at studerer ved London South Bank University (LSBU) og en forhåbning om at det kommer til at ske.

Jeg hedder Josephine, men bliver kaldt Mulle, deraf "Mulle goes British"

Her på bloggen vil I (som skulle have lyst) kunne følge med i mine forberedelser, mine fremskridt samt, når jeg forhåbentlig kommer ind, mit fremtidige liv i London!

Min status er pt. som følger:


Jeg er fået hvad der kaldes et "betinget tilbud" fra universitet - Dette betyder at jeg skal opnå karakteren 6 i en engelskprøve (IELTS) samt fremsende mit studenterbevis som kan vise at jeg har et snit på 8.

Når disse ting er opnået har jeg så fået plads på den fantastiske uddannelse som "Arts and festival manager".
Nu tænker du så måske, hvad laver sådan en manager?
Tja, tjo... ser du... Det er sådan ret bredt - Man kan stå for kunst/teater/festivaller man kan arbejde som privat festarrangør eller inden for TV. Så hvordan min tid ser ud efter min uddannelse er pt meget åbent, men det kan jeg nu ret godt lide!

Min IELTS prøve skal jeg op til d 5. April - så det bliver spændene :)

Håber der er nogen derude som kunne tænke sig at følge med ;)

Best (hopefully soon to be) british regards.

Mulle