I dag kan ikke være første søndag i advent, og i morgen kan SLET SLET ikke være 1. December!
Det er simpelthen for tidligt... Alt, alt for tidligt..
Misforstå mig korrekt, jeg er ellevild over at december er lige i morgen, og at julen er på vej, men det er dælme gået stærkt, ret stærkt.
Som tidligere fortalt skal jeg jo tilbringe min første jul udenfor Danmark, og er derfor hoppet med på vognen med de britiske juletraditioner - Herunder at have pyntet juletræet til den 1.
Vi satte det op og pyntede det i går, og resultatet er blevet ok, til trods for at to personers julestads skal fusioneres, og passes sammen - Resultatet kan du se nedenfor.
Du kan også se det lille juletræ som står på skrivebordet - Det er blevet sødt, syntes jeg - Bogstaveligt talt... :P


Siden sidst har jeg også haft besøg af min mor og mormor - Det var super hyggeligt at tilbringe nogle dage sammen med dem! Og få fejret min mors fødselsdag med manér!
Jeg har også fået karakter for min første opgave siden sidst - Jeg scorede 65% hvilket er, hvis jeg skal tro mine klassekammerater og min forelæser, ret godt af den første opgave at være.
Selv kender jeg ikke systemet herovre, så jeg må jo tage deres ord for det.
Ellers bringer December en masse spændene ting med sig, og den kommer helt sikkert til at flyve af sted - Jeg har første halvdel af min Marketing eksamen, jeg skal i Winter Wonderland i Hyde Park, min skønne veninde Cecilie stikker hovedet forbi mig, og vi skal sammen ud og se Hogwarts med sne på i Warner Brothers Studio Tours. Og BUM, så er jeg hjemme i Danmark - Og tilbage i England før jeg ved det!
Nyd nu December for pokker!
Og som jeg har fået lært af en skøn og sjov kvinde -
Tag julen som en hvilken som helst anden dag - Dermed ikke sagt at julen ikke er speciel, det er den - Men det er typisk forventninger til julen, der ender med at ødelægge det gode ved den!
Fordi forventningerne ikke bliver mødt!
Jeg personligt, går kun ind til julen med en forventing om at tilbringe den med en person som jeg elsker utroligt meget, og med muligheden for at fejre den på en helt ny og anderledes facon.
Og med et spinkelt håb om at snestormene vil holde sig væk, og at SAS vil flyve mig hjem til tiden!
Måske er det for meget at bede om?
Mulle over and out!
No comments:
Post a Comment