Sunday, 30 November 2014

December ... You've got to be kidding me...

Det kan simpelthen ikke passe!

I dag kan ikke være første søndag i advent, og i morgen kan SLET SLET ikke være 1. December!
Det er simpelthen for tidligt... Alt, alt for tidligt..

Misforstå mig korrekt, jeg er ellevild over at december er lige i morgen, og at julen er på vej, men det er dælme gået stærkt, ret stærkt.

Som tidligere fortalt skal jeg jo tilbringe min første jul udenfor Danmark, og er derfor hoppet med på vognen med de britiske juletraditioner - Herunder at have pyntet juletræet til den 1.
Vi satte det op og pyntede det i går, og resultatet er blevet ok, til trods for at to personers julestads skal fusioneres, og passes sammen - Resultatet kan du se nedenfor.

Du kan også se det lille juletræ som står på skrivebordet - Det er blevet sødt, syntes jeg - Bogstaveligt talt... :P
























Siden sidst har jeg også haft besøg af min mor og mormor - Det var super hyggeligt at tilbringe nogle dage sammen med dem! Og få fejret min mors fødselsdag med manér!

Jeg har også fået karakter for min første opgave siden sidst - Jeg scorede 65% hvilket er, hvis jeg skal tro mine klassekammerater og min forelæser, ret godt af den første opgave at være.
Selv kender jeg ikke systemet herovre, så jeg må jo tage deres ord for det.

Ellers bringer December en masse spændene ting med sig, og den kommer helt sikkert til at flyve af sted - Jeg har første halvdel af min Marketing eksamen, jeg skal i Winter Wonderland i Hyde Park, min skønne veninde Cecilie stikker hovedet forbi mig, og vi skal sammen ud og se Hogwarts med sne på i Warner Brothers Studio Tours. Og BUM, så er jeg hjemme i Danmark - Og tilbage i England før jeg ved det!

Nyd nu December for pokker!

Og som jeg har fået lært af en skøn og sjov kvinde -
Tag julen som en hvilken som helst anden dag - Dermed ikke sagt at julen ikke er speciel, det er den - Men det er typisk forventninger til julen, der ender med at ødelægge det gode ved den!
Fordi forventningerne ikke bliver mødt!
Jeg personligt, går kun ind til julen med en forventing om at tilbringe den med en person som jeg elsker utroligt meget, og med muligheden for at fejre den på en helt ny og anderledes facon.

Og med et spinkelt håb om at snestormene vil holde sig væk, og at SAS vil flyve mig hjem til tiden!
Måske er det for meget at bede om?

Mulle over and out!

Friday, 14 November 2014

Every ones in a while...

... In the middle of an ordinary life - Love gives us a fairytale.

Og et eventyr er lige hvad jeg har fået - Der er godt nok sket meget siden sidste indlæg, som i helt vildt meget.

Der er gået en lille måneds tid, men sikke en måned. Ikke alene har den budt på en tur til Danmark, den har budt på en tur til Danmark med min dejlige kæreste!

Ja, du læste rigtig - Jeg har mødt den mest vidunderlige englænder - Han hedder Joe og er 22 år gammel - og han har fejet benene væk under mig! I morgen har vi været sammen i en måned.
Billedet nedenfor er fra vores første date - Vi sejlede ned af Themsen og så alle de flotte lys, og var med til en af "poppy" ceremonierne - en ceremoni hvor de læste navnene op på de mennesker som var faldet i krig.


Og ikke nok med at han har fejet benene væk under mig, og allerede været med hjemme i Danmark, så har han også fået mig til at gøre noget som jeg ikke lige havde regnet med at gøre foreløbigt -
Jeg skal nemlig holde jul i England, ja du læste ganske rigtig, jeg skal ikke være hjemme i lille Danmark - Jeg skal ikke have flæskesteg eller brun sovs, og jeg skal heller ikke åbne gaver juleaften - Men det skal nok blive en fantastisk jul alligevel.

Udover den fantastiske kærlighed som jeg har fundet, så er der jo også andre ting som jeg laver herovre - Nogen bilder mig i hvert fald ind at jeg studerer - Jeg har afleveret mit første essay, og det burde jeg få  "karakter" for i starten af næste uge ... Så deeeeeeet .....
jeg siger "karakter" fordi man ikke får en karakter som vi kender det derhjemmefra - altså 4,7,10 osv - Nej herovre på universitet får man procenter, og jeg skal bruge minimum 30% for at bestå opgaven, og opgaven skal bestås...



I går var jeg nede ved London Eye, hvor julemarkedet allerede er startet, meget lille, men meget hyggeligt og der var så mange af boderne som havde (så det ud til) rigtig rigtig god mad til gode penge.



Min mor og mormor kommer i næste uge, det bliver helt sikkert suuuuper hyggeligt, og jeg glæder mig rigtig meget.
Samtidig kommer min morfars svigerinde herover, så vi skal mødes med hende også!
Det er nu hyggeligt nok når nogen af jer kigger forbi - Jeg kan godt lide at få besøg!

Jeg kan også godt lide at få breve, så send gerne nogle!

Klem og kolbøtter til alle jer derude!
Mulle.