Here we go again...

Halløj derude bag skærmen - Før I siger noget, så ved jeg godt at det har været EVIGHEDER, siden jeg sidst opdateret dette lille virtuelle univers af mit!

MEN...

Livet har simpelthen løbet sprint, og jeg har forsøgt at følge efter og nyde hvert et øjeblik, selvom de dælme flyver forbi mig med en hastighed selv et jet-fly ville have svært ved at slå!

Siden sidst er der sket SÅ meget at indlægget snildt kommer til at virke lidt langt, men for at opsummerer kort inden jeg går i detaljer vil jeg bare nævne: Jeg har det godt og livet er fantastisk!

Siden sidst er jeg flyttet til udkanten af London - Ja jeg ved at du tænker, hvorfor flytte UD af London, jeg troede drømmen var at flytte IND til byen?
Men der tager du grueligt fejl min ven!
Når man gentagne gange kommer hjem til kollegiet for at finde sit bestik brugt og beskidt i vasken, finde at éns opvaskebørste er forsvundet og gryden stå i vindueskarmen - så bliver man bare lidt irriteret når man hedder Mulle. Så jeg rykkede teltpælene op i en impulsiv beslutning og flyttede ind med min dejlige kæreste i hans lejlighed 45 minutter fra centrum og er nu blevet hvad jeg aldrig havde troet - Pendler :P

Så nu har jeg boet sammen med den skønneste unge mand du kan forestille dig i lige knap over 3 måneder.

I mellemtiden har jeg haft fødselsdag og er blevet et helt år ældre *gisp* det er slet ikke så frygteligt som man forestiller sig - Men 21 er en stor ting her i UK, så jeg fik en masse skønne gaver og blev forkælet med biletter til Phantom of the Opera om aftenen (hvilket var nødvendigt da jeg også startede i skole den dag).

Skole, ja, den ting som jeg går i nu og da, og som slutter lige om ikke så længe, og så er første år ovre, det er vildt - Så er der kun 2 år til jeg an iføre mig endu en sjov hue med dertilhørende traditioner. Kun 2 år til virkeligheden kalder og vil have mig til at tage beslutninger om hvad resten af mit liv skal indeholde...

... Så vi lader virkeligheden blive i troen om at jeg er klar til den, selvom den stadig virker skræmmende og fjern, men alligevel så nær!

Hvis jeg skal beskrive følelsen er det vil lidt ligesom trætheden man har på kontoret Mandag efter weekenden hvor man længes efter næste weekend... Fredag eftermiddag synes så langt væk, men før du ser dig om så er den der igen, og endnu en uge er gået! (Bortset fra at jeg tæller i år og ikke uger).

Der er sket så meget andet spændene også siden jeg flyttede: Lionel Richie koncert i O2, flere forskellige teater stykker, et besøg fra Danmark,, flere besøg til Danmark og istandsættelse af stuen i lejligheden (med kyndig assistance fra de gamle).

Det er alt sammen meget at skrive om i ét oplæg, men én ting er sikkert, livet er herligt! hovedet ned og benene op, utraditionel som altid - Mulle er på banen!

Klem og kolbøtter!
Mulle

_______________________________________________________________

So let's try and get this translated as I undoubtedly have more English people curios about my scribbles. 

Hello to all of you lovely people out there behind the screen - Before you mention it, I know that it has been AGES since I last updated my little virtual universe!

BUT...

Life has simply decided to run a sprint, and I have been trying to keep up and enjoy every single moment, even though the moments seem to fly by me with the speed even a jet-plane would have a hard time catching up to!

Since the last time SO much has happened, which means that this post might be a tad long, but to sum it up in short: I am fine and life is AMAZING!

Since my last post I have moved to the very outskirts of what can be called London - And yes I know you are thinking, I thought the dream was to move IN to town?

But you are very wrong my friend!
When you several times come home to find your cutlery used in the sink, your dish-washing brush M.I.A and your pot in the window-sill - then you would believe that Josie here becomes a tad annoyed!
 

So I decided to grap my tent-poles and move in with my lovely boyfriend on a rather impulsive note. The apartment is located 45 minutes outside London’s centre and I have now become what I never thought I would become - a commuter!

So I have now lived together with the most wonderful young man you can possible imagine for the past just gone 3 months. 

In the mean time I've turned a year older *gasp* it really isn't really that horrible at all! But 21 is a very big thing here in the UK, so I got a lot of amazing presents and got treated to tickets to Phantom of the Opera (which was much needed seeing how I started university that day as well)

University, yes, that thing I go to occasionally which ends very soon, and then that's first year done, it is insane - That only leaves 2 years until I get to wear a fancy hat and follow the traditions that come along with it!
 

Only 2 years until reality calls and wants me to make decisions as to what the rest of my life is to consist of...

 ... So we will leave reality remain in the belief that I am ready for it, even though it still seems scary, far away, but yet so near. 

If I am to describe the feeling it might be like the tiredness you are feeling at the office Monday after 

the weekend, where all you do is long for the next weekend to come. Friday afternoon seem so far away, but before you look around it is there again, and yet another week has gone by. (except for the fact that I am counting years not weeks).

So much other interesting stuff has happened: Lionel Richie Concert at the O2, multiple shows, a visit from Denmark, multiple visits to Denmark, and redecorating the front room (with the assistance from my parents).

I know this is all a lot to take in, in one post, but one thing is for sure - Life is Lovely!
Head down, legs up! Unconventional as ever - Josie is up and running!

Not’s and crosses - ooxx

Josie.